Den danske pokerstjerne Theo Jørgensen var ude for noget af det værste man kan forestille sig i i nat. Det skriver Ekstra Bladet.
Tre maskerede mænd trængte i nat ind i Theo Jørgensens hjem på Stillidsvej i Greve. Her blev Theo Jørgensen skudt i benene. Politiet har udtalt, at der var tale om et såkaldt hjemmerøveri mod sølvræven fra Greve, som Theo Jørgensen også kaldes i pokermiljøet.
Theo Jørgensen er indlagt efter skuddramaet
Theo Jørgensen er indlagt efter overfaldet, som skete foran hans kone i deres eget hjem, men er heldigvis udenfor livsfare. Ifølge Ekstra Bladet udleverede Theo Jørgensen alle de dollars og euro han havde liggende til røverne, men de engelsktalende røvere mente ikke, at det de fik var alle dem Theo Jørgensen lå inde med, og de tre skud i Theo Jørgensens ben, kunne derfor være et forsøg på afpresning for at få flere penge eller en form for afstraffelse eller frustration.
Det var Theo Jørgensens kone, som tilkaldte politiet. De har dog stadig ikke fundet noget. Mandag morgen havde de afsøgt Theos villa med hunde, og de beder nu offentligheden om hjælp.
Politiet ønsker hjælp fra offentligheden
Der er tre gerningsmænd. Den første mand beskrives som ca 170-180 cm høj. Almindelig af bygning, som var iført en mørk jakke, grå bukser samt lyse sko. Han havde en hvid taske/pose. Den anden beskrives som samme højde, også almindelig af bygning, og iført en grå jakke med hætte samt mørke bukser. Den tredje mand beskrives som samme højde som de to andre. Almindelig af bygning , grå jakke, lyse/grå bukser og hvide sko. Han medbragte formentlig en maskinpistol.
Har man set noget, så kan man kontakte Midt og Vestsjællands Politi på nr 114.