Quantcast
Channel: Poker.dk » theo jørgensen
Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

2012 i pokerens tegn

$
0
0

2012 highlights

2012 lakker snart mod enden, og selvom at det ikke blev til jordens undergang, så blev det dog til undergang for en række pokerrooms og netværk.

2012 startede med, at vi her i Danmark fik reguleret vores spillemarked. Det betød at du nu var tilladt for udenlandske udbydere at tilbyde deres spil til os spilhungrende danskere. Det krævede blot en licens samt en afgift til den danske statskasse. Blandt de første udbydere var Bwin Party, som også startede et samarbejde med det tidligere monopol Danske Spil.

For at beskytte staten og udbyderne med licens, besluttede man også at blokere for udbydere uden licens. Det gik bl.a. ud over Titan Poker.

Belgien og Spanien strammede op

Også andre europæiske lande begyndte at ændre deres spillelovgivning. I Belgien truede man spillerne med bøder, hvis de spillere på pokerrooms uden licens, og i Spanien gjorde myndighederne det heller ikke nemt for hverken spillere eller udbydere. Her krævede myndighederne, at skatten skulle betales med tilbagevirkende kraft for 3 år.

Der blev købt og solgt

2012 var også året, hvor der blev købt og solgt pokerrooms. Bet24 blev solgt til svenske Unibet og Betsson købte Nordicbet. Men den største handel var uden tvivl, at PokerStars eller lang tids forhandling med de amerikanske myndigheder opkøbte Full Tilt Poker.

Full Tilt Poker, som havde været ”offline” siden Black Friday i 2011 kom dermed tilbage på markedet, men dog ikke for danskere, da de nye ejere PokerStars ikke ville søge licens.

I 2012 blev også det bwin.party ejede pokernetværk Ongame solgt til canadiske Amaya Gaming, hvilket for nyligt betød, at alle bwins spillere blev flyttet til Party-netværket, i hvad der blev betragtet som verdenshistoriens største migration af spillere.

Farvel til netværk og pokerrooms

Dog var 2012 også året, hvor man måtte sige farvel til en række rooms og netværk. Det blev bl.a. et farvel til det svenske pokernetværk Entraction, Det gik også udover det tidligere så store pokerroom Everest Poker, som ikke rigtig kunne få fat i spillere efter at deres helt store marked Frankrig for nogle år siden lukkede sig selv inde.

Et andet større pokerroom, som også måtte lukke dørene var Purple Lounge. Her lærte spillerne blandt andet, hvor vigtigt det er, at man har en spillelov, som beskytter spillerne, hvis et pokerroom skulle lukke ned.

I et forsøg på at stoppe rakebackkrigen mellem udbyderne, strammede netværk som iPoker og Microgaming op på reglerne, og det betød bl.a. at en række mindre pokerrooms blev smidt af netværkene. Man ønskede at forhindre, at mindre pokerrooms kunne ”stjæle” spillere var større rooms på samme netværk i stedet for at forsøge at få dem flyttet over fra de andre netværk.

De danske sejre

2012 blev året, hvor danskerne slog rekord med 3 EPT sejre i træk. Først vandt Mickey Petersen EPT København, så tog Frederik Brink Jensen sig af EPT Madrid og lidt over en uge efter blev det til sejr for Jannick Wrang i EPT Campione. Og for lige at sætte alle spillerne på plads tog Morten Lihn Christensen sig af WPT Vienna lidt over en uge efter Wrang havde vundet EPT Campione.

Alle tre EPT turneringer fik dog ikke lov til at fortsætte for PokerStars. De var alle blandt dem, som PokerStars besluttede at droppe. Men så var det jo godt, at WPT og PartyPoker gerne ville tage over. Det startede med den første WPT National Series turnering i Danmark WPT Vejle, og her i november blev det så til det første WPT Main Event i Danmark WPT København. Turneringer som begge blev store succeser.

På online poker siden blev Mickey Petersen medlem af den eksklusive $5 million klub hos PocketFives og for et par dage siden blev Rasmus Vogt medlem af $3 millioner klubben. Det er værd at bemærke, at dette er de cash der er lavet ved online pokerturneringer, og ikke ved cash games.

Verdens største pokerturnering

Under verdens største pokerevent WSOP var det ikke kun Main Event, som der blev holdt et skarpt øje med. I år afholdte man verdens største turnering nogensinde The Big One med et buy-in på ikke mindre end 1 million dollars. Den enorme turnering, hvor 10% af buy-in gik til One Drop, som arbejder for rent drikkevand til alle, blev vundet af Antonio Esfandiari, som kunne tage $18.346.673 med sig hjem efter sejren. Det var over dobbelt så meget, som Greg Merson der vandt Main Event. Han måtte nøjes med $8.531.853.

Marvin Rettenmaier den nye superstjerne

Pokeren fik også en ny superstjerne i form af tyske Marvin Rettenmaier. Han havde tidligere været tilknyttet Titan Poker, men da de droppede deres pro-team, slog PartyPoker til, og fik Marvin Rettenmaier ind i deres stald. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. I 2012 blev Rettenmaier den første nogensinde til at vinde 2 WPT turneringer i træk. Først blev det til sejr i WPT World Championship og derefter til sejr i WPT Cyprus.

To WPT sejre synes dog ikke helt nok for den unge tysker, og Rettenmaier tog sig derfor også af high roller turneringen ved denne månedes EPT Prag.

Alle disse flotte resultater har også betydet, at Rettenmaier nu står til at blive årets spiller hos Bluff Magazine.

Spillere som havde nedtur

For nogle spillere gik det den komplet modsatte vej. I 2012 kunne vi bl.a. læse at Triple Crown vinderen Gavin Smith havde haft et rædselsår i 2011, og havde besluttet at spille sig op igen fra bunden. Også nordmanden Johnny Lodden og finske Ilari Sahamies fik også store økonomiske problemer i 2012.

Men selvom at økonomiske problemer kan være svært at håndtere, så kom danske Theo Jørgensen ud for noget af det værste man kan tænke sig. Han blev udsat for et hjemmerøveri, og skudt i benet tre gange. Det kom blandt andet til at betyde en skarp kritik af de danske medier, som Jørgensen mente ikke respekterede hans privatliv ved bl.a. at vise billeder fra hans hus.

Fremtidens poker

Ingen ved 100% hvad fremtiden byder på, men alt peger i retning af en meget mere social tilgang til spillet. Pokeren vil være social, og meget mere end den er i dag. Zynga Poker, som i oktober teamede op med PartyPoker, har 4 gange så mange spillere online som PokerStars. Man kan dog ikke vinde penge på Zynga Poker, men det vil ændre sig fra 2013, hvor Zynga og Party vil tilbyde englænderne spil om rigtige penge, som de første nogensinde.

Her fra Poker.dk håber vi, at de sydeuropæiske lande vil indse, at deres poker ikke kan overleve ved at de lukker sig selv inde bag et ringfence. Det forsøger Frankrig, Spanien, Italien og Portugal at finde en løsning på. Vi ved godt, hvad den rette løsning er, nemlig at åbne op, så alle kan spille mod alle, men spørgsmålet er om det vil blive indset før det er for sent.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794